A-HOLDET / 2019

Konkurrenceforslag til stedspecifikt kunstværk
til Avedøre Idrætscenter

Bygherre: Hvidovre Kommune
Tegnestue: Rørbæk & Møller Arkitekter, 1983

Ikke realiseret.

Bydelen Avedøre er en god fortælling som trænger til at blive synliggjort. Mangfoldighed og fællesskab er overskriften på fortællingen, hvor forbindelser på tværs af befolkningsgrupper og dialog mellem kommune og borgere dyrkes. Avedøre er en forbilledlig bydel og lokalsamfundet kan med rette kaldes for et A-hold.

Et stort blåtlysende “A” anbringes på taget af forhallen over indgangen. “A”´et er udstyret med en krone eller en pokal. Det er en genkendelig betydningsdannende figur, det første bogstav i alfabetet, med noget ikke-genkendeligt og irrationelt på toppen. Skulpturen udstråler stolthed og selvsikkerhed, men også imødekommenhed og godt humør. Topfiguren er floral og geometrisk på samme tid, og viser vej til kunsten der udfolder sig indendøre i forhallen. På facaden under “A”´et lyser et skilt i samme LED teknik med ordet HOLDET, sådan at “A – HOLDET” bliver at læse.

I forhallen breder et 250 m2 stort lysende loftsbillede sig ud og udgør den generelle elektriske lyskilde i rummet. Motivet på dugen er et abstrakt mønster med flertydig kulturel forbindelse. Motivet danner en midte i rummet som et tæppe på et gulv, her bare i loftet. Forlægget til motivet håndmales, sådan at penselstrøg og ujævn fordeling af farve vil blive synlig gennem den digitale teknik, der sidenhen anvendes ved print på dug. Den håndgjorte detaljeverden tilfører huset et element at noget der hverken er tid eller råd til i nutidens byggeri, men som i høj grad savnes i vores fælles velfærdsinstitutioner.

The entrance by night

View with the 250 m2 large luminous ceiling image

Hand-painted details

            Like a carpet on a floor, although hung from the ceiling