BOGBØRSEN in Dyssegård

BOGBØRSEN / 2013

I samarbejde med arkitekt Steen Palsbøll. Bygherre: Gentofte Kommune

BOGBØRSEN i Gentofte er en kombination af skulptur, designobjekt og bogskab. I modsætning til klassiske skulpturer og indretninger i det offentlige rum, der blot står til skue, har den en praktisk funktion. Folk kan aflevere deres egne bøger og tage andres afleverede bøger med hjem. Således kan man f.eks. bytte sin Hemingway-roman med en guidebog til Chile eller en digtsamling af Tove Ditlevsen.

BOGBØRSEN er et alternativt bibliotek, som er offentligt tilgængeligt og døgnåbent året rundt. Den giver anledning til en ekstra tur ud af hjemmet, et improviseret stop for at tage en bog med sig, og måske et uventet møde eller kontakt med en anden boginteresseret. Således kan den fungere som en litterær videns- og interesseudveksling mellem borgere.

Bogskabene placeres i boligområder, hvor borgerne lokalt styrer deres brug og indhold. Projektets bærende idé er at skabe et ukommercielt og brugerdrevent bog-byttemarked i

offentlige rum, der rækker ud over det almene biblioteks fysiske konventioner.

BOGBØRSEN er udformet som en unikt designet skulptur, hvis materialevalg og kunstneriske udtryk understøtter bæredygtighed, genbrug og grøn energi.

BOGBØRSENs 5 bogskabe i Gentofte Kommune kan besøges på adresserne: 

På Ibstrup Torv ved enden af Jægersborg Allé

På det grønne område mellem Ahlmanns Allé og Duntzfelts Allé

På hjørnet af Ordrupvej og Morescovej

Dyssegårdsvej foran Dyssegårdsskolen

Dan Turélls Plads

BOGBØRSEN in Hellerup (On the green area between Ahlmanns Allé and Duntzfelts Allé)
BOGBØRSEN in Jægersborg (On Ibstrup Torv by the end of Jægersborg Allé)
BOGBØRSEN in Jægersborg
BOGBØRSEN. 270x80x60 cm. Avonite, polycarbonate, aluminium, facade profiles, adhensive film, LED and Solar Panel
BOGBØRSEN in Vangede by night
BOGBØRSEN in Jægersborg by night
BOGBØRSEN in Dyssegård by night